Betingelser

Klaris Rig & Marine Teknik udfører udekørende riggerservice, marineelektriske installationer, inspektioner og teknisk rådgivning på både i havne, bådpladser og vinteroplag.

 

Ved bestilling af en opgave accepterer kunden nedenstående betingelser.

 

Betingelser

Adgang til båden

Kunden skal sikre fri og sikker adgang til båden på det aftalte tidspunkt.

Ved opgaver, der kræver arbejde i mast eller rig, skal båden være placeret forsvarligt og være egnet til sikker udførelse af arbejdet.

Ved opgaver, hvor mastekran er nødvendig, skal kunden sikre adgang til en funktionsdygtig og egnet kran eller aftale anden løsning på forhånd. Ved en ikke-funktionsdygtig kran eller meget ”ventetid” aftales ny tid for opgaven og kunden faktureres for den brugte tid og transport.


Kundens tilstedeværelse

Er kunden til stede under arbejdet bør kunden:

– Forholde sig roligt på båden, hvis der er klatres i masten.

– Ikke opholde sig direkte under klatreren af hensyn evt. fare for nedfald.

Det er som udgangspunkt en fordel, at bådejeren er til stede under arbejdet, så eventuelle spørgsmål eller beslutninger kan afklares løbende. Alternativt tilgængelig på telefon.

Hvis kunden ikke har mulighed for at være til stede, aftales dette forud for opgaven.


Arbejde i højden

Klaris Rig & Marine Teknik anvender kun professionelt klatre- og sikringsudstyr ved arbejde i mast og rig. Der skal altid være mulighed for 2 reb til mastetoppen.

Det benyttes ikke håndspil eller el-spil til transport til toppen. 

Lifte og kraner benyttes ikke til riggerarbejde, medmindre disse er godkendt og dokumenteret til personløft. 

Arbejdet udføres kun, hvis forholdene vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Denne vurdering foretages alene af Klaris Rig & Marine Teknik.


Vejrforhold

Arbejdet kan udsættes eller aflyses ved forhold, som vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko, herunder kraftig vind (over 10 m/s), tordenvejr, kraftig nedbør eller andre ugunstige vejrforhold.

Der opkræves naturligvis ikke betaling for arbejde, der ikke kan påbegyndes som følge af vejret.


Riginspektion

En riginspektion er en visuel og funktionel gennemgang af de tilgængelige komponenter.

Selv ved en grundig inspektion kan skjulte fejl, materialetræthed eller interne skader ikke altid konstateres uden demontering af komponenter, afmontering af mast osv.

En inspektion skal derfor betragtes som en faglig vurdering af riggens tilstand på inspektionstidspunktet.


Rigtrim og justering

Ved rigtrim og justering forudsættes det, at båd, rig, beslag, terminaler, wire og øvrige komponenter er korrekt dimensioneret og i forsvarlig stand.

Hvis der under arbejdet konstateres tegn på slid, korrosion, revner eller andre forhold, som kan påvirke sikkerheden, forbeholder Klaris Rig & Marine Teknik sig retten til at stoppe arbejdet og anbefale reparation eller udskiftning.


Elinstallation

Ved kabeltræk, skal kabelvejen være tilgængelig og ryddet.

Det skal være et funktionsdygtigt batteri ombord eller mulig for landstrøm.

Garanti for arbejdet, dækker kun det/de, jf. aftale omfattede komponenter.


Afbrydelse af arbejde

Klaris Rig & Marine Teknik kan afbryde eller afvise en opgave, hvis:

• Arbejdsforholdene vurderes usikre.

• Båden eller riggen ikke er egnet til den planlagte opgave.

• Nødvendigt udstyr eller adgangsforhold ikke er til rådighed.

• Vejrforholdene ikke tillader sikker udførelse af arbejdet.

I sådanne tilfælde afregnes den medgåede tid samt eventuelle transportomkostninger.


Priser og afregning

Arbejde afregnes efter gældende timepris eller efter forudgående tilbud.

Tidsregistrering omfatter den samlede tid anvendt på opgaven, herunder transport, klargøring/afrigning og udførelse af arbejdet.

Materialer, reservedele og eventuelle eksterne omkostninger faktureres særskilt, medmindre andet er aftalt.


Betalingsbetingelser

Faktura forfalder til betaling 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt.

Ved forsinket betaling beregnes renter og gebyrer i henhold til gældende lovgivning.


Ansvar

Klaris Rig & Marine Teknik udfører alle opgaver efter bedste faglige praksis.

Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for skader eller fejl, der skyldes eksisterende slid, korrosion, materialetræthed, skjulte fejl eller mangelfuld vedligeholdelse af båd eller rig.


Kunden har til enhver tid ansvaret for, at båden er forsikret.

 

Vi samarbejder med og installerer produkter fra: